Gå til hovedindhold
You are at:

Behandling og undervisningstilbud Askevænget

  • Generelt om Askevænget

    Dagbehandlingsskolen Askevænget i Lyngby Taarbæk kommune har som overordnet målsætning at skabe de bedste forudsætninger for de elever, der er indskrevet. Askevænget er normeret til 10 elever fra 6. – 10. klasse og vi tager udgangspunkt i et velfunderet teoretisk grundlag, der giver os et bredt fagligt og professionelt fundament at stå på. Vi er inspireret af et konstruktionistisk videnssyn, der falder i tråd med den systemiske tænkning, som er definerende for det pædagogisk arbejde i Lyngby-Taarbæk kommune.

    For bedst muligt at kunne møde, understøtte og udvikle de elever og familier vi til dagligt samarbejder med, har vi brug for en helhedsorienteret tilgang, der fokuserer på de systemer og relationer eleven indgår i. Vi har fokus på begrebet livsduelighed, da det for os er vigtigt, at vores elever er en del af det samfund, der omgiver dem og hvor de opnår en følelse af at mestre deres liv. Derfor er nøgleord som fællesskab og funktionsniveau samt oplevelsen af at have indflydelse på eget liv en stor og vigtig del af vores overordnede målsætning.

    Vi er optagede af at se på muligheder frem for begrænsninger, for på den måde at skabe nye handle- og deltagelsesmuligheder for vores elever. Derfor arbejdes der på, at vores elever så vidt muligt deltager i små fællesskaber og får mulighed for at udvikle sig i de relationer de mødes i. Børn og unge, der er en del af et fællesskab, oplever mindre ensomhed og får mulighed for at udvikle deres identitet. Vi tror på, at udviklingen af identitet også sker i de relationer vores elever indgår i. Det at føle sig mødt, betydningsfuld og kunne agere relationelt, er netop med til at skabe indflydelse på eget liv, hvilket kræver bevidsthed omkring egne muligheder og begrænsninger.

    Vi modtager elever, der igennem en lang periode har været i stor mistrivsel og ofte med stor kompleksitet i både udfordringer og problemstillinger. Det kan der være mange årsager til, men det betyder, at vi skal arbejde målrettet, professionelt og med stor ordentlighed.

  • Det teoretiske grundlag

    Det teoretiske udgangspunkt for arbejdet med eleven tager sit afsæt i teoretiske retninger, hvor vi som fagprofessionelle arbejder med målrettede behandlings- og interventionstiltag, som skaber restitution, udvikling og mestring af egen livssituation. 

     

    Systemisk tænkning:

    Den systemiske tilgang er grundlæggende for den måde, vi forstår og tilgår de problemstillinger, vi møder i de forskellige forløb. Hvert forløb består af flere systemer, der indbyrdes påvirker hinanden, og derfor er vigtige elementer i indsatsen, både isoleret set, men særligt i relation til hinanden.

    Systemisk tænkning fokuserer på forståelsen af eleven i relation til sig selv og i relation til sine omgivelser. Med udgangspunkt i den systemiske tænkning sættes der fokus på relationer, mønstre og sammenhænge i familiesystemet, samfund og skole. 

    I den systemiske tænkning arbejder vi alle ud fra en helhedsorienteret forståelse, som betyder, at det aldrig er den enkelte elevs ansvar alene at udvise resilient adfærd.  

    I arbejdet med eleven og familien forpligter vi os som professionelle til at samtale på en måde, der åbner nye muligheder og skaber ny udvikling for alle implicerede i samarbejdet. 

    Det systemiske perspektiv bliver derfor særligt vigtigt i forhold til forældresamarbejde, tværfagligt samarbejde og i det direkte arbejde med eleven. Det giver bl.a. samtidig adgang til at tale om ansvar og årsag til mistrivsel i et andet og mere nuanceret perspektiv. Det vil sige, at ansvaret ikke kan pålægges den enkelte, men skal findes i samspillet mellem relationer og systemer.

     

    Neuroaffektiv udviklingspsykologi:

    Neuroaffektiv udviklingspsykologi kobler hjerneforskning, tilknytningsteori og udviklings-psykologien sammen. I tråd med det systemiske perspektiv skaber den neuroaffektive udviklingspsykologi en forståelse for, hvordan det miljø, vi mødes i, har betydning for vores udvikling.

    Det betyder, at vi er optaget af tilknytningsrelationers betydning for elevens følelsesmæssige og adfærdsmæssige udvikling.  Vi ser tilknytningsrelationer som et bredt begreb og fokuserer på alle de tilknytningsmæssige relationer, eleven møder i familien, skolen, med venner mm. Tilknytningsmønstre og tilknytningsadfærd grundlægges tidligt i livet, så derfor er vi optaget af evnen til at kunne indgå i relationer, særligt under følelsesmæssige belastninger. Dette har en væsentlig betydning i forhold til barnets følelsesmæssige og adfærdsmæssige udvikling, og særligt i forhold til håndtering af følelsesmæssige påvirkninger.

    Den neuroaffektive tilgang arbejder ud fra en viden om, at hjernen er tredelt i det autonome system (kropssansningerne), det limbiske system (følelserne) og det kognitive system (tænkningen). Ved at arbejde med alle disse systemer i en følelsesmæssig afstemt proces, hvor ”mødeøjeblikke” er det bærende element, vil der ske en integration af disse, samt en udvidelse af de neurale netværk i hjernen.  Neuroaffektiv udviklingspsykologi giver derfor adgang til viden om processer i hjernen og disses påvirkninger i forhold til kropslige funktioner. Dette er særligt vigtig i arbejdet med overbelastningsreaktioner, da netop regulering af fysiske symptomer bliver essentielt i behandling af disse, samt forståelsen for hvorfor de opstår.

    I vores behandlingsforløb er det helt grundlæggende at arbejde målrettet på reparation af tilknytningsrelationer samt styrke affektregulering og restitutionsprocesser. 

     

    Kognitiv psykologi:

    Den kognitive psykologi skaber både viden om de eksekutive funktioner, men bliver også grebet direkte ind i praksis. Der fokuseres på, hvordan tænkning påvirker og hænger sammen med følelser, handlinger og kropsreaktioner. Det systemiske perspektiv og den neuroaffektive udviklingspsykologi kan være med til at belyse kompleksiteten, hvor den kognitive psykologi både bidrager med en grundlæggende forståelse for det eksekutive system, men også sætter rammen for at kunne arbejde psykoedukativt med både eleven og forældrene. Vi er optagede af og har behov for at kunne lave målrettede interventionsformer. Både i forhold til konkrete tiltag målrettet de eksekutive funktioner, men særligt i et kognitivt adfærdsterapeutisk perspektiv.

    Det bliver særligt vigtigt i behandlingsarbejdet med eleven og forældrene i forhold til forståelsen for egen situation, og hvad der ligger bag eventuelle reaktionsmønstre og strategier. Ud fra denne viden kan der efterfølgende skabes konkrete greb ind i praksis. Forståelsen for de neurologiske processer og deres påvirkninger kan sættes ind i en kognitiv arbejdsramme, hvor der kan tales om konkrete reguleringsstrategier, som derved bliver omsættelige.

    I vores behandlingsforløb arbejder vi sammen med eleven på at ændre uhensigtsmæssige tankemønstre hen imod alternative tankemønstre. Et grundlæggende princip er at søge at forandre tænkningen, så den bliver mindre begrænsende, selvundertrykkende, angstfremkaldende og mere selvunderstøttende, nuanceret og fornuftsbetonet. 

    Den kognitive tilgang giver den unge en mere systematiseret og konkret indgang til arbejdet med egen proces, hvor vi som professionelle er karavaneførere og inddrager værktøjer som understøttende faktorer i udviklingsprocessen. 

     

    Mentalisering:

    Et vigtigt element i vores arbejde med elever og forældre er viden om og forståelsen for begrebet mentalisering. Mentalisering handler om at kunne forstå egne og andres mentale tilstande. Det indebærer, at man er i stand til at reflektere over hvilke tanker, følelser, mål og behov, der ligger til grund for en bestemt adfærd. Desuden indbefatter det at kunne se sig selv udefra og have blik for, hvordan andre ser på én. Derudover er en grundsten i mentalisering, at vi hele tiden er vidende om at mennesker påvirker hinanden. Vi skal som professionelle stille os selv spørgsmålet: Hvad skal jeg gøre for at hjælpe eleven til at handle anderledes?                                                          For at kunne arbejde med, indgå i og forstå relationer er vores mentaliseringsevne vigtig. Vi ved at mentaliseringsevnen reduceres ved længere tids overbelastning og derfor har vi fokus på at ”genoptræne” den i takt med, at overbelastningen reduceres. Arbejdet med mentalisering er gennemgående i arbejdet med både elever og forældre.

  • Målgruppen

    Askevænget er for elever, der går i 6.-10.klasse. Eleverne på Askevænget kommer med mangeartede og komplekse udfordringer og befinder sig inden for et kognitivt normalområde. Mange er diagnosticeret indenfor autismespektret og kan have dertil følgende kombinationsproblematikker og belastningsreaktioner i form af eksempelvis langvarigt ufrivilligt skolefravær, angst/OCD, kravundvigende adfærd, isolationsproblematikker, depression og sanseforstyrrelser mm.

     
    De elever, der påbegynder et undervisnings- og behandlingsforløb på Askevænget står alle i en kompleks belastningsreaktion. Det kan der være flere forskellige årsager til. Mange er ikke blevet mødt i deres behov og der er ofte tale om elever med mange skoleskift og afbrudte forløb, der har mistet troen på at kunne lykkes. Vi møder vores elever med en oprigtig nysgerrighed og respekt og har fokus på at skabe nye veje i fællesskab.

    Vi optagede af at skabe udvikling og trivsel. Det er der ikke én endegyldig model for. Vi tror på, at vejene til udvikling og trivsel kan skabes igennem mange forskellige perspektiver. Vi er særligt optagede af, at vores elever føler sig mødt, betydningsfulde og som en del af et fællesskab. Vi har som målsætning, at vores elever får indflydelse på eget liv og får en oplevelse af at mestre en hverdag med relevante krav og forventninger. For os handler det om at skabe mod til at turde træde ud i livet og hermed at finde en ro og mestring i at være den man er, uagtet udfordringer.

    På Askevænget arbejder alle vores elever med at finde et ståsted i livet og langsomt vinde terræn ift. at deltage i undervisning. Der kan være stor forskel på, hvor meget den enkelte elev kan overskue og i hvilke tempi. Der kan være perioder med pauser og perioder, hvor der er hurtigere udvikling. Begge dele eksisterer og skal eksistere på Askevænget.

    Fysisk hører vi til under Heldagsskolen Fuglsanggårds afdeling for skolefravær og dagbehandling og ligger som en separat enhed på Askevænget 6.

  • Visitation

    Visitation til dagbehandlingstilbuddet foregår igennem CUP´s visitationsudvalg. Her indstilles sagen i samarbejde med forældre, PPR, Center for social indsats og den afgivende skole.

  • Opstart

    Når en elev indskrives på Askevænget, tager vi som det første kontakt til forældrene, hvor en indskrivningssamtale aftales. Formålet med denne er, at eleven og forældrene præsenteres for tilbuddet, ser de fysiske rammer samt personale. Ved indskrivningssamtalen aftales det, hvordan opstarten struktureres. Det gøres altid med udgangspunkt i elevens perspektiv. Der vil i alle forløb være en primær og en sekundær kontaktperson, der varetager samarbejdet.

    Ca. tre uger efter indskrivningssamtalen afholdes en opstartssamtale, hvor forældrene og den primære og sekundære kontaktperson laver en fælles analyse for retningen af det videre forløb og de første arbejdsmål opstilles.

  • Hverdagen

    Askevænget er normeret til 10 elever på 6.-10. klassetrin. Det betyder, at vores hverdag kan se ud på mange forskellige måder. Vi tilrettelægger de enkelte elevers forløb med udgangspunkt i deres aktuelle ståsted for bedst muligt at kunne møde dem i deres behov. Vi arbejder ud fra "zonen for nærmeste udvikling”, hvilket vil sige, at vi har fokus på at afstemme nye tiltag, introduktion af aktiviteter og opsætning af udviklingsmål med udgangspunkt i vores elevers aktuelle trivsel og funktionsniveau. Vi har en undersøgende tilgang, hvor formen, indholdet og tidsrammen af hverdagens aktiviteter er tilrettelagt i fællesskab med og tilpasset den enkelte elev. Det er vigtigt for os, at vi skaber motivation for vores elever og har derfor særligt fokus på at tage udgangspunkt i interesseorienterede aktiviteter i opstartsfasen. Disse aktiviteter kan være mangeartede. Aktiviteterne skal altid afstemmes med eleven og kan være alt fra et enkelt spil Uno til kreative projekter, fagfaglig undervisning, praktiske aktiviteter som madlavning m.m.

    Vi arbejder i hverdagen dynamisk i de tre nedenstående cirkler. Cirklerne sikrer det systemiske perspektiv og hermed mulighed for arbejde på flere niveauer i de forskellige kontekster, vores elever indgår i.

    De tre cirkler:

    De tre cirkler

     

    I arbejdet med de tre cirkler er det relationelle arbejde en præmis. Vi tror på, at vi udvikler os i fællesskaber, igennem de oplevelser og erfaringer vi selv får og møder hos andre. Dette særligt ift. Identitet og selvforståelse. Vi ved, at der kan være brug for at blive mødt i et individuelt tilbud til en start, men har stort fokus på at udvikling af identitet og selvforståelse sker i relationelle, trygge og tillidsfulde mødeøjeblikke.

  • Undervisningen

    Alle elever på Askevænget tilbydes undervisning, men med en høj grad af individuel tilpasning. I praksis betyder det, at al undervisning bliver tilrettelagt individuelt og vi tager udgangspunkt i det aktuelle faglige niveau. Undervisningen foregår i et tilpasset tempo og om nødvendigt med indlagte pauser.  Når man starter på Askevænget lægges der en faglig plan, i samarbejde med eleven og forældrene. Planen tager udgangspunkt i elevens zone for nærmeste udvikling. Planen justeres løbende således, at vi får eksponeret eleverne for læringsaktiviteter, som også befinder sig i udviklingszonen. Undervisningen foregår i en blanding af individuelle aktiviteter, gruppeaktiviteter og kreative processer, hvor afvekslingen understøtter elevens evne til at koncentrere sig om faglig læring i længere tid. Vi er optagede af at skabe en ramme, som danner grobund for fællesskaber, hvor eleverne kan skabe trygge relationer og udvikles socialt.

    Vi tilbyder fuld fagpakke med mulighed for afgangsprøverne FP9 og FP10.

    Udover den fagfaglige undervisning har vi et særligt fokus på selvforståelse i forhold til livsvilkår og omstændigheder. Vi arbejder derfor med selvforståelsesforløb, både individuelt og i små gruppeforløb.

  • Forældresamarbejde

    Forældrene er vores vigtigste samarbejdspartnere. Vi tror på, at et godt samarbejde er baseret på tillid, kommunikation og gensidig respekt. Vi ved, at forældrene har det mest indgående kendskab til deres børn og derfor besidder værdifuld viden, der er afgørende for vores arbejde med eleven. Et af vores værktøjer ift. samarbejde omkring elevens udvikling, funktionsniveau og trivsel sker gennem kontinuerlige samtaler mellem forældrene og skolens personale.

    Elevens udvikling vil altid være omdrejningspunktet for vores samtaler med forældrene. Vi oplever, at mange forældre bliver følelsesmæssigt udfordret af, at deres barn/ung ikke trives og har svært ved at komme i skole. Der er ofte en stor magtesløshed, frustration og sorg forbundet med den situation hele familien bliver sat i, når hverdagen ikke er, som man havde forestillet sig. Vi arbejder sammen med forældrene i forhold til, hvordan vi kan skabe støtteforanstaltninger for vores elever i de kontekster de indgår i.

    Vi afholder samtaler med forældrene med et interval på mellem 3 til 5 uger. Den første af disse samtaler bliver aftalt ved opstartssamtalen. Derudover kan vi planlægge yderligere samtaler efter behov.

    De samtaler vi tilbyder, vil være i et behandlende og vejledende perspektiv.

  • Brobygning/overgange

    Dagbehandlingsskolen Askevænget er en afdeling under Heldagsskolen. Det betyder, at der er mulighed for at samarbejde på tværs af skolens afdelinger. Initiativet til et samarbejde kan tage udgangspunkt i flere forskellige behov, som eksempelvis kan være interessereorienteret, fagfagligt orienteret eller med henblik på at skabe og tilbyde sociale fællesskaber.

    Når funktionsniveau og trivsel er på et niveau, hvor vi har brug for at eksponere ud i en større udviklingsramme, kan vi opstarte samarbejde med den relevante afdeling, hvor formålet både kan være eksponering i sociale fællesskaber eller tilkobling til udvalgte undervisningshold, som afstemmes med eleven og faglærer.

    I tråd med det systemiske perspektiv samarbejder vi både med Heldagsskolens interne afdelinger og eksterne aktører. Det kan være praktiksteder, brobygning til ungdomsuddannelser og til andre almen/specialskoler i tilfælde af udslusning, inden endt grundskoleforløb. Vi vil ved brobygnings- og udslusningsforløb som udgangspunkt være tilknyttet forløbet i en overgangsperiode, som kan bestå af samtaler med eleven og forældre og eventuel sparring til de eksterne aktører.

    Vi samarbejder med kommunens UU-vejleder med henblik på at afdække hvilke tilbud, der kan være relevante for den enkelte elev efter 9. klassen. Eleven inviteres ind i dette samarbejde for bedst muligt at imødekomme elevens ønsker og behov.